En moderne julehistorie i gammel stil. En lille familie bestående af mor og to børn på 5 og 11 år, der bor i et højhus i Herlev, arver en gammel landevejskro i en landsby ved Randers. De tageraf sted for at se på arven og bliver så glade for kroen og den store venlighed og hjælpsomhed i landsbyen, at de beslutter sig til at blive og føre kroen videre. Moderen finder sig også en god ven,som hun kan dele fremtiden med. De 24 kapitler er beregnet til oplæsning i julemåneden, og de indeholder hver en lille humoristisk pointe, som mest drejer sig om de to børn. Forskellen mellem detuhyggelige byliv og det hyggelige landliv er ifølge bogen en forskel mellem Sjælland og Jylland, og denne fordom, som den jyske forfatter lufter i alle kapitler, får det til at se ud, som omSjælland er én stor højhusby og Jylland én stor frodig landsby. Bogen er lidt anstrengt i sin humor, men den er flydende skrevet, let læselig og illustreret med sjove sort/hvide tegninger i OrlaKlausens vanlige grovestil. Det er ikke stor litteratur, og handlingen har flere løse ender, men mangles der julefortællinger i børnebiblioteket, er den da ikke uanvendelig - måske bedst tiljyder! Kan læses højt for børn i alderen ca. 7-11 år.