Bøger / faglitteratur / idebøger

Julestads & konfitterknas


Beskrivelse


Ideer til julepynt af traditionelle og utraditionelle materialer med et særligt afsnit for børn. Desuden opskrifter på julegodter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 1997

af

af

Jette Andreasen

d. 9. okt. 1997

Dette er en af de mest elegante og smukke bøger om julestads, jeg har set. I stort format og med lækre helsides farvefotos fulde af stemning er der masser af inspiration til juledekorationer, guirlander, hængepynt og lidt mundgodt. Oasis, styropor, ler og ståltråd danner basis for allehånde dekorationer. De fleste med eksotiske naturmaterialer som afrikanske blomster, tørrede frugter, eucalyptusblade etc. Endnu mere utraditionelle materialer som stålspåner og popcorn indgår også. Til hver ting findes en udførlig materialeoversigt og en kort vejledning; så kort at kendskab til blomsterdekoration nok er en forudsætning. Lidt hjælp er der dog at hente på bogens sidste sider, hvor et par grundlæggende fremgangsmåder beskrives. Her findes også nogle løst skitserede skabeloner, da hjerter, kræmmerhuse og kringler hører med til løjerne. En helt igennem dejlig julebog, hvor også opskrifter på gløgg, konfekt og julebag er smukt præsenteret.