Bøger / skønlitteratur / dramatik

Julie og Romeo : en variation over Shakespeares tragedie - gendigtning og nydigtning


Beskrivelse


Skuespil. Moderne gendigtning af tragedien om de to unge der ikke kan få hinanden, fordi der er fjendskab mellem deres slægter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2009

af

af

Torben Wendelboe

d. 29. sep. 2009

Stykket henvender sig til såvel et publikum med interesse for moderne dansk dramatik som til et publikum med interesse for bearbejdelser af verdenslitteraturen.

Gerz Feigenberg har i denne gendigtning af Shakespeares berømte tragedie valgt at skære originalens persongalleri på omkring 25 ned til blot 7, og på den måde transformerer han dramaet til en slags kammerspil. Han har forsynet udgivelsen med en undertitel, der tydeligt fremhæver, at her er tale om en "variation", "gendigtning og nydigtning", og uden at gribe ind i Shakespeares tekst kunne han heller ikke kondensere dramaet til et kammerspil. Han er tro mod Shakespeares vers og i mange scener også tæt på originalen, men hvor han selv for alvor griber ind og skærer fra og skriver til, får han - skønt altså tro mod tragediens ånd og uafvendelige forløb - på mange måder opdateret og moderniseret dramaet på en måde, som et nutidigt publikum vil kunne goutere, og skabt en tekst, som amatørteatret kan binde an med, med god mening. De 15 scener kan spilles med et minimum af scenografi.

Feigenberg har tidligere udsendt god dramatik som de tre fra 2001, Tilfældighedens engel, Sidste breve fra Stalingrad og Strip (krig), og hans nye udgivelse kan fuldt anvendes som disse.

En meget vellykket bearbejdelse af Shakespeares klassiker, der i høj grad forbliver tro mod forlægget, men som også får koncentreret og aktualiseret den udødelige tragedie.



Informationer og udgaver