Bøger / skønlitteratur til børn / sagn

Kæmpen Finn


Beskrivelse


Billedbog. Kæmpen Finn lover Sankt Laurentius at bygge domkirken i Lund. Hvis han kan gætte kæmpens navn får menigheden kirken forærende, hvis ikke må han give kæmpen sine øjne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2000

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 14. sep. 2000

Historien i denne billedbog, hvis forf. her optræder for første gang pÕ dansk, bygger på et middelalderligt sagn om domkirken i Lund. En dag i vikingetiden kommer en hellige mand, Sankt Laurentius, til Lund for at prædike kristendommens lære. Da han holder gudstjeneste med sang, bliver det så populært, at han må afholde den udendørs på en bakketop. Dette vækker kæmpen Finn, der bor i bakken, og han lover, at han vil bygge en kirke til menigheden, så han kan slippe for at høre på deres spektakel. Hvis Laurentius kan gætte hans navn, får de kirken kvit og frit, men hvis han ikke gætter det, og ikke kan give ham solen og månen, må han give kæmpen sine øjne. Det lykkes først at gætte navnet i sidste øjeblik, og kæmpen vil i raseri styrte kirken i grus, men rammes af solen nede i krypten, idet han griber om en af søjlerne, og fryser fast midt i bevægelsen. Denne middelalderlige vandrehistorie er fortalt i et letflydende og letforståeligt dansk. Tord Nygren, som vist ikke kræver nærmere præsentation, har illustreret med smukke akvareller i vanlig træfsikker og velkomponeret stil, hvor der både er plads til det eventyrlige og det dagligdags. For billedbogslæsere fra ca. 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2000

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 14. sep. 2000

Historien om Kæmpen Finn er en fin lille billedbog. Underholdende, velskrevet og med en interessant forhistorie. Historien er baseret på et sagn fra 1600-tallet og knytter sig til byggeriet af domkirken i Lund. I denne kirke står den dag i dag en stenkæmpe, der holder om én af kirkens søjler, og man kan iagttage, hvordan der hist og her mangler enkelte sten i kirken. I sagnet får vi den fantasifulde forklaring på disse fænomener - nemlig historien om helgenen Sankt Laurentius og Kæmpen Finn, der blev irriteret af alt det påstyr, som helgenens missioneren indtog afstedkom. Den kirkelige og historiske ramme om historien har ikke større betydning, for mest af alt har vi at gøre med en løssluppen røverhistorie, der først og fremmest har til formål at underholde. Og det gør historien. Sjovt og medrivende i sproget, original i sine indfald og dygtigt illustreret af den velkendte billedbogskunstner Tord Nygren. Nygrens billeder er på ingen måde anmassende. Klare, velkomponerede og stilfærdige billeder, der indfanger og understreger stemningen af sagn, magi og gammel folketro. Velegnet oplæsningsbog for de 5-10-årige.


Berlingske tidende

d. 27. jan. 2001

af

af

Kari Sønsthagen

d. 27. jan. 2001



Informationer og udgaver