Poulsen, der fik sin skønlitterære debut i 1988 med romanen Fri, har denne gang skrevet en romanbiografi overden sovjetiske digter Majakovskij. Vladimir Majakovskij levede et skandaleombrustog hektisk liv, ung med oprør og revolution. Hans kunstneriske og politiske liv var turbulent, og hans kærlighedsliv var det ikke mindre. Berusende ulykkelige forelskelser var måske den egentligegrund til selvmordet i 1930: »Kærlighedsskibet er stødt på grund på tilværelsens skær« var hans afskedshilsen. Det liv er oplagt romanstof, og Poulsen får da også gjort en hel figur ud af VM og fårtematiseret enerens problemer med livet og kærligheden. I rammehistorien finder en ung pige optegnelserne om Majakovskij i boet efter en ældre veninde. De tre liv søges koblet sammen, men her synesjeg ikke, forfatteren har haft en heldig hånd. I det hele taget virker det som om der mangler en bevidst balance mellem fiktionen og dokumentationen. Så helhedsbedømmelsen er: en god og spændendehistorie, der erlæseværdig, men ikke får det løft, den har fortjent. Det collage-agtige omslag giver appetit på historien.