Forfatterens første roman for voksne var Labyrintens latter, 1997, og af nogle anmeldere blev hun omtalt som en dansk Allende med tydelige træk til den magiske realisme. Det samme kan siges om denne nye roman. Det er svært at lave et kort handlingsreferat, fordi der er så mange historier vævet ind i hinanden. Men historien tager udgangspunkt i venskabet mellem en ældre, ensom, forhutlet mand på Vesterbro og en 9-årig dreng, kaldet Bird. Dette umage par rejser på ferie til Madeira, hvor et tysk ægtepar, igennem deres video, ser den gamle mand kaste drengen ud fra en klippe - eller sprang han frivilligt. Det viser sig, at Bert, som han rigtig hedder - måske - er resultatet af et eksperiment, som går på at skabe et menneske, som mangler et magt-gen, og som derfor kun lader sig styre af kærlighed til andre. Der er mange andre historier vævet ind i beretningen, som afsluttes på Madeira, på samme sted, hvor det hele begyndte. Jeg synes, at Ulrikka Strandbygaard skriver og fortæller godt, hun har nogle gode, overbevisende personskildringer, men romanen er så fyldt med symbolik, så jeg i hvert fald mistede overblikket.