Stort og ambitiøst anlagt roman af den danske forfatter, som tidligere har skrevet en ungdomsbog i fantasygenren. Romanen starter i 1938 og bevæger sig gennem et kinesisk-æske-system af historier og personer i tid op til nutiden, i sted fra Midtsjælland til København med afstikkere til Nordafrika og Hollywood. Hovedpersonerne er Dicte og Theodor, som elsker hinanden allerede da de som børn mødes i søndagsskolen. Dicte forløser Theodor som digter - med et Kierkegaard-citat: "Hun havde været meget for ham, hun havde gjort ham til digter, og netop derved havde hun underskrevet sin egen dødsdom." Centralt i bogen står også temaer som syndsbevidsthed, seksualangst, mod til at leve sine drømme, skæbnens labyrint af gentagelser og meget meget mere - det er en kompliceret bog med et mylder af temaer, personer og skæbner. Det store fabulerende eventyr viser forfatteren som en god historiefortæller med sproget i sin magt og en fortryllende og smittende fantasi. Men godt halvvejs tager disse fine evner ganske magten fra hende og læserens betagelse kvæles i special effects og symbolik. Synd nok, for første del giver løfter om en stor læseoplevelse.