Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Kalle Krudtugles overmand


Beskrivelse


Billedbog. Per og Josefines farmor Lydia larmer som et helt lynnedslag. Og så er hun faderen, Kalle Krudtugles, overmand, når det gælder sæbebobling, angst for mus og meget mere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ulla Larsen (skole)

d. 18. dec. 2018

En billedbog om en familie, som har en yderst speciel og meget legeglad farmor. I et enkelt sprog fortæller drengen Per om sin familie, hvoraf faderen er kontormand og kaldes Kalle Krudtugle,lillesøsteren og moderen baggrundsfigurer og Lydia den sprælske farmor. Hun kan blæse sæbebobler så store som meloner, fortælle rablende historier, pjatte og er i det hele taget god til at lege.Bogen er bygget op over en serie af Lydias påfund, der alle slutter med den samme bemærkning fra faderen. Disse gentagelser vil små børn nok more sig over og snakke med på. Men for de lidt størrebørn kan humoren virke en smule anstrengt, så jeg mener ikke, bogen vil finde mange læsere/lyttere på skolebiblioteket. Tegningerne er akvareller, som viser en sød familie, hvor børn og voksneligner hinanden temmelig meget. Farverne er blide og rare, og forsidetegningen viser en glad tegneserielignende familie på udflugt. Historien er en del af en serie på tre bøger.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Merete Dael

d. 18. dec. 2018

Den tredje billedbog i serien om Kalle Krudtugle handler mest om Lydia. Kalle Krudtugle må erkende, at han har fundet sin overmand (-kvinde), når det gælder om at larme, puste sæbebobler,blive bange for mus, falde i vandet og blive tryllet langt væk. Lydia er bare bedre. En sød gammel kone, der elsker at lave sjov og ballade, at gøre hverdagen absurd og festlig. Til sidst ihistorien får vi at vide, hun er mor til Kalle Krudtugle. I udstyr så vel som i opsætning og illustrationer ligger bogen på linje med de to øvrige. Indholdsmæssigt er den ustyrlig pjattet uden afden grund at kamme over i det platte. Det er måske ikke normalt at være så tosset som farmor, men hvem ved, måske er det det normale, der er tosset? En varm og sprælsk familiefortælling på tværs afgenerationerne. Børn fra 3 år vil nyde den lidt usammenhængende historie illustreret med Ulf Löfgrens karakteristiske og let genkendelige illustrationer. Det er befriende med en skildring afbedsteforældre som de allerstørstebørn. En rigtig farmorbog er det !.