Jane Aamund skriver så man næsten bliver forpustet af læsningen. Så hurtigt går handlingen og sceneskiftene i denne nye bog. Nok strøg jeg igennem bogen, nysgerrig efter at se hvad der nu skete; men der er noget staccato og opremsende over hele historien der gør at man ikke helt kan leve sig ind i personerne. Den smukke Louise er en kamæleon der skifter farve og rolle efter den mand hun nu er sammen med. Først får hun klaustrofobi hos den pæne Andreas i bondehuset. Hun forlader ham til fordel for en halvnorsk overklasseadvokat der kan det med kvinder. Efter et mellemspil i Nice finder hun kærligheden i en ashram i USA, nemlig hos den jødiske pianist David. Forfatteren har aldrig givet udtryk for andet end ønsket om at underholde, og det kan hun sådan set også; hun kan tage de forskellige miljøer lige på kornet, og man fornemmer at hun skriver på en stor livserfaring og stor erotisk erfaring. Men der skal alt for meget med i bogen: Louise har angstneuroser som følge af en alkoholikermor, hun har haft lidt anoreksi, den ældre veninde har kræft, en af hendes mænd har dårlig sædkvalitet, to har ekstremt dominerende mødre osv. osv. Handlingen ville være perfekt til en tv-serie med hurtige klip, men som bog bliver det for meget på en gang.