Et mindretal bliver forfulgt for ikke at støtte op om magthavernes UFO-religion men i stedet stille spørgsmålstegn ved denne. For voksne læsere.
Overfolket har taget kontrollen med Frihedsriget og herfra udbreder det sin UFO-religion, der iscenesætter Overfolket som særligt forfulgt igennem historien, kulminerende med armageddon, der fandt sted for godt halvfjerds år siden og indebar at mange millioner af disse Overfolk blev kidnappet eller slået ihjel af UFO-folket. Et mindretal af mennesker bestrider dog dette og bliver derfor forfulgt af det stadigt mere magtfulde Overfolk og deres allierede.
Novellen kan tolkes på den måde, at Overfolket består af jøder, og at den omtalte armageddon er holocaust. I så fald er novellens forfulgte mindretal holocaustbenægtere eller -revisionister. Historien består blandt andet af citater og opdigtede interviews og er hurtigt læst. Personnavne med relation til virkeligheden er blevet omskrevet, eksempelvis bliver David Irving til Irving Davis. Mindretallet, der betvivler armageddon, bliver beskrevet som et forfulgt mindretal, der trues med fængsel, tortur og måske dødsstraf i et forsøg på at omvende dem til Overfolkets sandhed.
Jakob Munck har tidligere skrevet Min revisionistiske historie, der er tilgængelig via hans hjemmeside. Der findes ikke andet skønlitterært.