Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kampen om kampen


Beskrivelse


Markus' fodboldhold får besøg af en talentspejder fra FC Nordsjælland til den næste kamp. Han og holdkammeraterne er meget opsatte på at imponere ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juli 2012

af

af

Ole Laursen

d. 27. juli 2012

Med sin læsevenlige typografi og illustrationer på næsten hvert opslag velegnet for fodboldglade børn, som ikke er så læsevante eller -stærke. Alderen vil være 9-12 år. Også egnet til højtlæsning fra ca. 7 år.

3. del i serien Fodboldholdet og den 10. af Bieniek på dansk. Denne gang opdager Markus, at en talentspejder vil komme for at se næste kamp. Han og de øvrige spillere tænker kun på hver især at gøre en god figur over for talentspejderen. Men i kampen glemmer de helt at spille sammen med følgende dårligt resultat. Markus begynder i bogen også at spise sundt efter opfordring fra Miriam. I et letlæst og humoristisk sprog med mange friske bemærkninger i dialogen fortæller Bieniek (1956-2005) den fortsatte historie om Markus og hans fodboldvenner. Jürgen Rieckhoffs tegninger er farverige og joviale, og spiller fint sammen med teksten. Et glimrende bud på en forholdsvis letlæst fodboldroman for 9-12-årige.

Bogen og serien som helhed hører blandt de mest letlæste fodboldserier for alderstrinnet. Sværere end serien F.C. Utopia men lettere end fx den fine serie Dreamteam.

Et fint bud på en fodboldroman i serie - især for mindre vante eller mindre stærke læsere i alderen 9-12 år.