Det er underholdning for børn fra 4-5 år i den midterste del af kvalitetsskalaen, og har næppe nogen undervisningsrelevans.
Dette er tredje bind i serien, og er i samme stil og grundlayout som de to foregående bind. Myldrebillederne fungerer, og det ser ganske lystigt ud, men der ikke så mange referencer eller sjove ideer i den, så udbyttet er ikke meget større end at finde og nyde mylderet og de små historier, der ligger i dette. Sværhedsgraden er lav til medium.
Bogen kommer til kort overfor flunkerne og Holger, som trækker på mange referencer og henvisninger til film, tegneserier og bøger. Universet med Smølferne er sådan set helstøbt, men det er blot ikke stort, og har ikke helt så meget originalt at trække på.
Børn vil sikkert gribe bogen og blive underholdt, men vil næppe vende tilbage igen og igen, som fx med flunkerne. Bogen kan supplere de øvrige myldrebilledbøger vi har, og vil givet blive brugt og efterspurgt på linje med de to første bøger i serien, der ifølge bibliotek.dk er indkøbt på 98 biblioteker.