Bøger / skønlitteratur til børn / børnesange

Kaninerne i Hulebyen


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 1999

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 26. jan. 1999

Dette lille hæfte indeholder historien om kaninerne i Hulebyen. Til hæftet hører en cd med historien og de indlagte sange fortalt og sunget af Paprika Steen og Martin Brygmann. Bagest i hæftet er der noder til sangene. Handlingen er meget tynd. Hovedpersonen er Prikken - en plettet kanin blandt lutter hvide. Prikken går til karneval, leger gættelege, drilles og løber hjemmefra. Da natten stunder til, bliver det lidt farligt, men ikke ret meget. Til sidst møder Prikken en flok kaniner, der ser ud som han selv. Han erfarer på den måde, at han ikke er så anderledes, som han troede. Persontegningen er svag, og læseren tror ikke på, at forskellige kaninracer tager på ferie hos hinanden. Sangene kunne have løftet fortællingen, men de er ikke umiddelbart fængende. Hæftet er til oplæsning for børn, der er yngre end skolealderen, men jeg tvivler på, historien vil kunne fastholde deres opmærksomhed. Det kan måske Trine Laiers farvestrålende illustrationer. Hæftet har ingen undervisningsrelevans.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 1999

af

af

Bente Nielsen

d. 26. jan. 1999

Forfatteren til dette lille hefte har ikke tidligere skrevet børnebøger. Historien handler om at være anderledes. Den plettede kanin Prikken og alle hans hvide kaninvenner leger blindebuk og skjul. De klæder sig ud og holder karneval. En dag driller de dog Prikken, fordi han ser anderledes ud. Han flygter ud i skoven, og her møder han en flok glade, prikkede kaniner. Han inviterer dem hjem, og de hvide og de prikkede kaniner forbrødres i en stor fest. En sød, men lidt tam historie, der suppleres af ti sange. Sangene er enkle og let forståelige. De har en dominerende rolle i historien, hvorfor bogen fungerer bedst, hvis den voksne giver gør sig den umage at lære at synge dem. Der findes noder med becifringer bagest i bogen. Lauoutet har et gammeldags præg over sig, og opsætningen virker rodet. Illustrationerne er uhomogene. Stregen er amatøragtig og farvesætningen traditionel. Bogen kan anvendes til oplæsning for 4-5-årige.


Skolestart

Årg. 30, nr. 4 (2000)

af

af

Karin Trøjborg Kyst

Årg. 30, nr. 4 (2000)