Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Karen elsker karameller


Beskrivelse


Karen er 8 år. Hun og broren Søren er i kiosken. De skal købe kaffe til moren. Mens Søren betaler, tager Karen en pose karameller. Det ser kioskdamen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 1996

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 8. okt. 1996

Læseværkstedet er en frilæsningsserie for unge og voksne indvandrere, og i den letteste kategori - rød serie - har forfatteren lavet en udmærket lille historie om Søren , Karen - henholdsvis 11 og 9 år - og deres alenemoder, Bodil. Under et indkøb i den lokale kiosk lader Karen sig friste til at stjæle en pose karameller, men en forstående kioskdame og en bekymret moder får de to børn tilbage på dydens smalle sti. Hvis læserens identifikation placerer sig hos moderen, er tema og plot relevant nok - for ellers må man vel sige, at emnet er en indskolings - og mellemtrinsproblematik Hvert kapitel afsluttes med et kursiveret spørgsmål, som lægger op til diskussion af emner som: lommepenge, slik, at være alene hjemme , butikstyveri m.m. Bogen vil kunne anvendes til enkeltmandsundevisning såvel som til holdundervisning af målgruppen, som altså omfatter indvandrere med læsekundskaber på absolut begynderniveau. Forsideillustrationen anslår straks bogens tema, men udover denne tegning indeholder bogen ikke illustrationer.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 1996

af

af

Birgit Hald

d. 8. okt. 1996

Læseværkstedet er en frilæsningsserie beregnet til læsesvage unge og voksne og indvandrerundervisning, men Karen elsker karameller handler om en 8/9-årig pige, der stjæler slik, og læseteknisk og indholdsmæssigt kan den klares fra 9 år. Den vil ikke interessere de unge, men voksne kan identificere sig med hovedpersonens mor, da synsvinklen ind imellem er hendes. Teksten består overvejende af direkte tale, og sætningerne er korte, men der er ikke delestreger i de lange ord, og uden illustrationer får bogen svært ved at klare sig i konkurrencen med de flot udstyrede forlagsserier for begynderlæsere og læsesvage unge. Der er modstridende oplysninger med hensyn til hovedpersonens alder, og flere steder er der byttet om på personernes navne i teksten. Sidste sætning i hvert kapitel er trykt med kursiv og er bortset fra bogens slutning et spørgsmål. Det kan være for at lægge op til samtale i en undervisningssituation. Søndag morgen bliver Karen og hendes storebror Søren sendt i kiosken efter kaffe. Karen kan ikke modstå fristelsen til at tage en pose karameller, mens Søren betaler. Kioskdamen opdager det og ringer efter moren. Det ender med at Karen lover aldrig at stjæle mere og for fremtiden vil få 20 kr. om ugen i lommepenge.


Specialpædagogik

Årg. 17, nr. 5 (1997)

af

af

Hanne Clemens

Årg. 17, nr. 5 (1997)