Bøger / skønlitteratur til børn

Karibu : velkommen til min landsby


Beskrivelse


Billedbog. En lille pige tager et par venner med på ferie i Tanzania, så de kan se, hvor hun kommer fra. De ser Kilimanjaro, tager på safari og på marked og ser, hvordan folk i den lille afrikanske landsby lever.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2011

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 8. apr. 2011

Billedbog om forskelligheder og om at have hver sin baggrund - for de 4-7-årige.

Forfatteren har tidligere fået udgivet to billedbøger i Danmark, senest i 1998 Prinsessen, kongen og spejlmageren. Her er hun med en historie om forskelligheder og om hvordan det er at bo i henholdsvis Skandinavien og Afrika. Hovedpersonen er en lille pige fra Tanzania, som er flyttet til Danmark, tager et par venner med på ferie i Tanzania, så de kan se, hvor hun kommer fra. De ser Kilimanjaro, tager på safari og på marked og ser hvordan folk i den lille afrikanske landsby lever. Vi er som læsere med mange forskellige steder, hvor vi tydeligt ser forskellighederne, bl.a. i en skole, på marken og til fest. Bogen bliver en præsentation af en anderledes og eksotisk baggrund, der kan være oplæg til en dialog om forskellighed. Sproget er fint flydende og fortæller en lille historie. Illustrationerne, som er i varme farver, virker uskarpe i stilen, og de kommer aldrig rigtig ind under huden, der er mange detaljer, men det er som om de lidt flyder ud og bliver en stor farvet masse.

Niki Daly har fået udgivet flere billedbøger i Danmark, der kan sammenlignes med stilen og med emnet i denne billedbog, uden helt at have samme vinkel. Derudover er der igennem de sidste 10 år kommet flere billedbøger og fagbilledbøger med historien om hvordan det er at være og bo i Tanzania.

En velmenende billedbog om forskelligheder og om hvordan det kan være at bo i Afrika, som aldrig rigtig bliver nærværende.



Informationer og udgaver