Bøger / faglitteratur / biografier

Kasper Heiberg : maler, billedhugger og pioner på stedets betingelser, 1928-1984


Beskrivelse


Om den danske maler og billedhugger Kasper Heiberg (1928-1984) og om hans kunst og kunstsyn, der som omdrejningspunkt havde det stedspecifikke; kunst skal være forankret i stedet, hverdagen, ikke-elitær og overraskende.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2013

af

af

Jette Andreasen

d. 3. dec. 2013

Kunsthistoriker Kira Kofoed har i flere omgange forsket i billedkunstner Kasper Heibergs (1928-1984) oevre. Resultatet og dokumentationen foreligger her i en vægtig og velskrevet form med bred appel til arkitekter, kunstprofessionelle og alle, der interesserer sig for kunst i det offentlige rum.

Med et par afbrydelser følges Heiberg kronologisk fra tiden på akademiet, de første figurative malerier over et mere abstrakt udtryk til det væsentligste: forslag og realiserede projekter til udsmykninger i det offentlige rum. Ind imellem udfoldes hans mere teoretiske side med banebrydende farveteorier. Med et meget omfattende illustrationsmateriale og citater fra kunstneren dokumenteres bestræbelserne på at integrere kunst og arkitektur, og bringe farven ud i rummet. Det ses i hovedværkerne ved Skjoldhøjkollegiet i Brabrand og Thisted Gymnasium. Med biografisk oversigt, noter, værkfortegnelse og register.

Der findes ikke meget om Kasper Heiberg i bogform, men nogle af hans værker omtales i Leila Krogh: Kunst i rummet, 1989. Sine farveteorier har han beskrevet i Den europæiske palet, 1975.

Med denne bog, og en stor udstilling på KØS - Museet for kunst i det offentlige rum kurateret af bogens forfatter, er en nu delvis glemt pioner indenfor det stedsspecifikke, integrerede kunstbegreb trukket frem i lyset, og hans teorier flot formidlet til en ny generation.


Arkitekten

Årg. 116, nr. 6 (2014)

af

af

Jens Thomas Arnfred

Årg. 116, nr. 6 (2014)