Bogen giver et personligt indblik i aspekter af den danske kunsthistorie efter 2. verdenskrig, men de mange erindringer om tiden gør at den henvender sig til en bredere gruppe end kunsthistorikere og særligt kunstinteresserede.
Den tidligere leder af Museum Jorn, Troels Andersen, fortæller om sit liv indtil han blev ansat til at lede det museum, som opbyggedes af den samling, som Jorn skænkede Silkeborg. Fra barneårerne under krigen over tiden som studerende til han når sin karrieres mål tegnes billedet af en begavet og dedikeret kunsthistoriker, hvis flair for sprog giver ham mulighed for at arbejde med fx den tidlige sovjetiske maler Malevitjs' ideer og kunst, men også beskrivelserne af samarbejdet med kunstnerne omkring Eks-skolen og ikke mindst kontakten til Jorn fylder.
Andersen er reflekteret, og beskrivelsen af hans lange ophold i 1960'ernes og 1970'ernes Sovjet, vil interessere udenfor kunstverdenen. De personlige erindringer og ikke mindst de indledende kapitlers gennemgang af hans slægts opstigen fra stavnsbånd til velfærd, er et godt eksempel på personlige erindringer som generel historieskrivning.
Eks-skolen fik sin grundige behandling i BroderskabetSilkeborg Kunstmuseums historie 1940-2005 mens Andersen selv har skrevet om Museum Jorn i Silkeborg Kunstmuseums historie 1940-2005Eks-skolen fik sin grundige behandling i Broderskabet mens Andersen selv har skrevet om Museum Jorn i .