Bøger / faglitteratur

Katten og tao


Beskrivelse


Malet i kinesisk tradition gengives katte i bevægelse, i hvile og med forskellig katteadfærd. Med et udvalg af kinesiske ordsprog, digte og vise ord fra de store kinesiske mestre.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juni 2002

af

af

Kent Skov

d. 6. juni 2002

Lille smuk bog, der både er en kunstnerisk billedbog i kinesisk akvarel- og kalligrafisk teknik over temaet katte og en samling af korte visdomsord fra klassisk kinesisk litteratur. Formålet for den i London bosiddende Hongkong-kinesiske kunstner har primært været at frembringe en anderledes bog om katte. Den tidligere kattehader er blevet så fascineret af dyret, at hun har brugt den som det gennemgående tema i en fin akvarelserie. Motiverne, der er en blanding af moderne og kinesisk tegnestil, er optrykt på bogens højreopslag. De er suppleret med udvalgte kinesiske visdomsord af Konfutse, Lao Tse, Chuang Tse og Hsün Tse, som alle er anbragt på venstreopslagene sammen med forklaringerne på de kalligrafiske segl, der indgår i motiverne. Selvom kunstneren finder en følelsesmæssig overensstemmelse mellem tekst og motiv virker teksterne faktisk mere forstyrrende end berigende i sammenhængen, bl.a. fordi korrespondancen mellem de udvalgte bonmoter og motiverne umiddelbart er svær at finde. Bogen ville have fremstået endnu mere enkel og stilfuld i udtrykket uden teksterne. Men i biblioteker med yndere af bøger om akvarelkunst, Østens kalligrafi - og katte, selvfølgelig, er den under alle omstændigheder en fin lille udgivelse.