Bøger / faglitteratur / ordbøger

Kemisk ordbog


Beskrivelse


Alfabetisk fortegnelse over godt 13.500 kemiske stofnavne, stofnavneforkortelser og stofklassebetegnelser (heriblandt en lang række ældre kemiske navne), godt 1000 fællesnavne for lægemiddelstoffer (herunder alle for tiden indregistrerede lægemidler i Danmark) og knap 900 fællesnavne for pesticider - alle med oversættelse til nutidige systematiske kemiske navne, hvoraf strukturen kan afledes. Endvidere er en række kemirelaterede akronymer og alle E-nummerkoder forklaret i to separate lister. I forhold til andenudgaven er der tilføjet flere mineralnavne, nyregistrerede lægemiddelstof- og pesticidnavne og navne på organiske syrer samt en række stofnavne, der har været bragt i fagbladet Dansk Kemi i mellemtiden. De uorganiske forbindelsers navne er bragt i overensstemmelse med de nye anbefalinger fra IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry) fra 2005. Hvor det er relevant, anføres ved stofnavne bruttoformel og Chemical Abstracts Services registreringsnummer (CAS-nummer). Endelig indeholder bogen 17 tabeller, der giver oversigter over grundstof-navnene, stamforbindelser (med strukturformler), præfikser mv.