Kensington

Unge og voksne med interesse for tegneseriens grænseområder vil glæde sig over Kensington.

Efter adskillige gennemlæsninger af albummet (samt efter at have læst et interview med tegneren om indholdet i hans debutværk) står det fortsat ikke denne læser ganske klart, hvad der egentlig foregår i Rasmus Svarres voldsomt ekspressive olie- og blækmalerier. Men handlingen er næppe heller tegneseriens væsentligste eksistensberettigelse. Nogle få længere tekster undervejs i det ellers ordløse billedværk fortæller om en kvindelig ghostwriter, om nogle ulige magtforhold og om en fatal udgang på de involveredes indbyrdes forhold. Men billedsidens parallelle gennemspilninger af et realplan og et symbolplan lever mere i kraft af de dystert farvelagte oliemaleriers slagkraft end i kraft af den historie, de formidler. Frem for at lede efter årsagssammenhænge i indholdet gør læseren nok klogt i at lade sig forføre at den udtryksfulde billedside.

Tegneren referer selv til David Lynch som en inspirationskilde, og den uigennemsigtige intrige i Kensington kan sagtens minde om handlingen i et af Lynch's filmmanuskripter. Grafisk står Rasmus Svarre i gæld til "vilde" serietegnere som Dave McKean, George Pratt og Bill Sienkiewicz.

Oliemalede tegneserier er ikke hverdagskost her til lands. Rasmus Svarres billedværk fra grænseområdet mellem seriemediet og malerkunsten bidrager til at udforske formens styrker og svagheder. Tegneren har modtaget støtte til udgivelsen fra Statens Kunstråd.

Læs hele vurderingen

Sex, død og dæmoner svæver rundt mellem hinanden i Rasmus Svarres ambitiøse grafiske fortælling, som sætter sin læser på en prøve i en leg med at finde orden i kaos. 10 minutter tog den at læse. Så læ...

Læs anmeldelse