Kierkegaard - humanismens tænker

Endnu en Kierkegaard-bog fra Sløk - med det dobbeltformål at »hente selve anliggendet hos K. frem til beskuelse« og at »sætte K. ind i den aktuelle debat«. K.'s inderste drivkraft er, siger Sløk »en dyb angst, en frygt for alle anslag mod sig selv, mod mennesket, som personlighed«. Og x hvordan så anvende dette i debatten? Jo, K.'s bestræbelse bliver et alter- nativ til den ensretning marxismen skulle indebære, K.'s kamp er en hu manistisk revolution, der »ikke sigter mod at ombytte én samfundsorden med en anden (. ..) Hans revolution er den permanente revolution, menneskets uophørlige opgør med de social/politiske institutioner, dets aldrig standsede forsøg på at fastholde sig selv i sin selvstændighed som menneske midt imod samfundets omklamring, menneskets protest mod at blive reduceret til et samfundsmedlem«. Denne udlægning er bogens egentligste ærinde. Brug eller misbrug af K.? Det kan diskuteres - og vil givet blive det. Bogen, der indeholder mere end detnævnte(enfortolkning af kærlighedsbegrebet, en redegørelse for det subtile spil med pseudonymer m. m.), er særdeles engageret, engagerende og provokerende - som Sløk jo er når han er bedst. Trods et ikke for højt sprog-niveau er bogen temmelig svær, og den kræver et solidt kendskab til K.'s verden. Intet register og litteraturliste.

Læs hele vurderingen