Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kim i sneen


Beskrivelse


Da Kim og hendes klasse er på skitur, optræder der pludselig en gal biogenetiker, der muterer krammedyr til levende væsner. Da det er ved at gå ud over deres lærer, må børnene gå i aktion.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2006

af

af

Tove Delica

d. 6. apr. 2006

Kim er en højteknologisk gymnasieheltinde, der som en anden Superwoman farer rundt i verden og bekæmper forbrydere. De daglige problemer med drenge, skole og forældre er straks sværere at klare. I Kim i sneen skal klassen på skitur, og Kims forældre deltager som frivillige hjælpere, pinligt! En gal biogenetiker dukker pludselig op. Hun eksperimenterer med at mutere krammedyr, og da det er ved at gå ud over deres lærer, må Kim og hendes ven Ron gå i aktion. I Tilbage til Trøstesløse-lejren er Kim på tur med sit cheerleader-hold, da bussen strander et øde og uhyggeligt sted, hvor Ron tidligere har været på sommerlejr. Det viser sig, at en kammerat fra dengang er muteret til et uhyre, der spytter slim på folk, så de udvikler skæl og finner. Også her må vor heltinde træde til, så tingene går i orden. Kim kan ses på film på Disney Channel og DR1, hvor historierne muligvis fungerer, men jeg synes ikke, at de virker som bøger. Handlingen er rodet og usammenhængende. De overnaturlige hændelser er ikke ordentligt integreret i realhandlingen. Personerne er stereotyper, og miljøbeskrivelsen mangler. Sproget er slangpræget med korte replikker, men virker fattigt og forenklet. Bogen er illustreret med små grålige billeder fra filmen. Børn, der er glade for at se Kim på tv, kan nok underholdes en stund af bøgerne. Fra 10 år.



Informationer og udgaver