"Indie-stjernerne i Death Cab For Cutie bekræfter på deres nye, ottende album Kintsugi, at de har sat sig definitivt komfortabelt i deres melankoli, som om den var en gammel, hyggelig sofa. Det er simpelthen så habilt og velsnedkereret og samtidig forslidt og temperamentløst. En nærmest mondæn, i hvert fald ligbleg indiepop, der rammer durk i kernefangruppen ... På Kintsugi får man således det indie-indendørsdesign, man kender. Fraseringerne og melodierne er blankslidte, så der næsten ikke er noget velour tilbage, og man sidder utrolig godt i denne møbelmusik. Men man sidder også fast".