Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Klatre-Rosa


Beskrivelse


Billedbog. Rosa kan klatre op alle steder. Hendes stedmor og stedsøster lader hende sove på taget af huset. Kongen tilbyder sin søn til den kvinde der kan hente frø ned fra det enorme og skyhøje træ, der findes lige uden for slottet. Rosa gør forsøget, men hendes stedsøster prøver at snyde hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2005

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 5. dec. 2005

Denne billedbog er baseret på flere genfortællinger bl.a. østeuropæiske og især et ungarsk folkeeventyr. En konge vil lade den kvinde, der kravler op i et himmelhøjt træ og henter frø ned, gifte sig med hans læselystne søn. Rosa er en god klatrer og vant til det, men hendes onde stedmor og hendes stedsøster forsøger at profitere på Rosas klatreevner, da der skal hentes frø. Rosa klarer det imidlertid og får sin prins. Billederne er i vekslende størrelser, tegnet i en naiv stil næsten som børnetegninger. Billederne er farvelagt med akvarelfarver og heldækkende temperaagtig maling. Perspektiverne og størrelsesforholdene passer ikke altid, men historien løftes af den naive tone i billederne. Tekstmængden er ikke overvældende, sproget er ligefremt og præcist, der er en humoristisk undertone i denne askepotvariant. Bogen kan bruges til oplæsning for børn fra 3-6 år. Forsiden med Klatre-Rosa på vej op på taget til sengen, hvor hun sover om natten, passer sammen med bagsidetekst til indholdet. Forfatter/illustrator kendes for Ungkarlen og bønnen (2005).