Forfatteren er dansk debutant. Titlen associerer til den gamle børneleg, hvor en gruppe indbyrdes indfiltrede personer skal rede kludderet ud uden at bryde hændernes kæde. De tre piger erNina, Hanne og Kirsten, og bogen starter med en status over deres begyndende voksenliv anno 1976 - mænd, børn, uddannelse, forældre og svigerforældre. De er da alle tre unge lærere på den sammenordsjællandske skole. Bogen følger dem til oktober 78, hvor de tre har udviklet et tæt venindeforhold - den søgende, effektive, rapkæftede Nina, den moderlige, skældende, stærke Hanne og denspinkle, romantiske Kirsten. Bogen handler om deres svære parforhold - brud og kommen igen, skilsmisser, bearbejdelse af jalousi, søgen efter kærlighed. Og om den moderne kunst at få dine, mine ogvores børn til at fungere i et fastboende eller besøgsforhold. Det er stærke piger, som udvikler sig og klarer sig, sammen eller alene, men især ved hjælp af venindeforholdet. Det er pigerne, derved besked om hinanden, ikkemændene. Bogen er velskrevet og engageret, skrevet i en humoristisk tone med gode person- og miljøtegninger hele vejen rundt. Citat fra bogen: »Hvor er virkelighedendog rystende banal.« Bogen rammer stilsikkert og genkendeligt en målgruppe af veluddannede, selvstændige kvinder fra ca. 45 år og nedad.