Selvbiografisk beskrivelse af en retsantropologs deltagelse i udgravningen af massegrave. Hun deltog fem steder: 2 i Rwanda (1996) og 3 i eks-Jugoslavien (2 i 1996 og Kosovo i 2000). Udgravningen er kendt fra medierne, og de foregik på foranledning af FN's Internationale Krigsforbryderdomstol. Det er steder som Kigale, Kibuye, Srebrenica og Vukovar. Bogen beskriver det praktiske arbejde med at finde, afdække og identificere skeletter og opløste lig. Herunder forholdet til de lokale. Det sker i en nærmest nøgtern, sagligt beskrivende retsmedicinsk form, som vel er et resultat af, hvordan hun overhovedet har kunnet gennemføre dette rædselsvækkende arbejde. Først i slutningen af bogen antydes de overmåde psykiske omkostninger. Meget af bogen beskæftiger sig med hendes personlige og ret detaljerede beretning om sine tanker, og især professionelle overvejelser om bilturene, hoteller, mad, hede og samarbejdet med de andre holddeltagere. Bogen er illustreret med 2 indlæg, hver med ca. 16 farvefotoer i fornem kvalitet. De viser forfatteren i arbejde, samt udgravningerne. Forfatteren var ganske ung da hun startede (født i 1972). Gennem bogen udvikler hun sig til fuldprofessionel.