Bøger / faglitteratur / kogebøger

Kollegiekogebogen


Beskrivelse


Nemme, lækre og billige opskrifter til studerende som bruger et kollegiekøkken.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Birgit Sloth

2007

Målgruppen er kollegianere, men også unge, der vælger en anden boligform, når de flytter hjemmefra. Kogebogen er tilrettelagt for begyndere. A4 format med spiralryg, der er praktisk for kokken, og en uhøjtidelig tone signalerer at kogebogen er en kammeratlig hjælp fra ligestillede. Oplagt anskaffelse til fælleskøkkenet, men også til biblioteket.

De to forfattere er amatørkokke og erfarne kollegianere, som har samlet opskrifter fra flere kollegier. Opskrifterne angives med beregninger til 2 og 10 personer. Retterne bærer præg af et beskedent budget, og der er endda et særligt afsnit med opskrifter på retter, der mætter, selv om kassen er helt i bund. Derudover er der retter til festlige lejligheder og til madklubben, samt en samling af basisopskrifter og opskrifter på drinks til de velkendte gangfester: Tour de chambre. Pasta, sovs og billige kødudskæringer er gennemgående, og nok karakteristisk for unges spisevaner. Bogen er gennemillustreret af Pia Olsen, og hendes kantede, karikerede personer passer godt til bogen.

Der er ikke kommet andre kogebøger specielt for unge begyndere de senere år. Kogebog for nybegyndere fra 2002 har lignende retter, mens Skeen i egen hånd fra 2001 er mere ambitiøs på det gastronomisk område, selv om dens opskrifter også er nemme. Alle har gode råd om planlægning og hygiejne.

En praktisk håndsrækning til unge, der skal stå for madlavningen til sig selv, når kæresten kommer på besøg eller til en flok kammerater.


Kristeligt dagblad

d. 1. sep. 2007

af

af

Else Marie Nygaard

d. 1. sep. 2007