Bøger / skønlitteratur / roman

Kompromitterende stillinger


Beskrivelse


Krimi. En husmor i et New Yorker-forstadskvarter der griber chancen for lidt afveksling i tilværelsen ved at medvirke til opklaringen af et mord på en kvindekær tandlæge i nabolaget.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Sanne Caft

2008

Roman fra 1978, der med sin ret trivielle handling og kriminalplot egner sig glimrende til læsere af let litteratur med fokus på mord, opklaring og kærlighed. Den er den type "lufthavnslitteratur", der tilbyder et par timers let underholding og vil derfor egne sig fint til en sommerlæsnings-hylde eller en udstilling med hurtiglæste kriminalromaner.

Paperback med ret små typer. Forsiden er horisontalt tredelt, med forfatternavn og titel henholdsvis øverst og nederst. I midten et udsnit af et kvindeansigt. Bagsideteksten er kort og rammende. Judith Singer er en ung husmor, der lever et kedeligt liv med mand og børn i en Long Island-forstad. Hun leger detektiv, da hendes veninde mistænkes for mord, og snart er hun viklet ind i både opklaring og den tiltrækkende kriminalassistent, der leder efterforskningen. Deres forhold og efterforskningen kører efter standard-kriminal-skabelonen, så Judith er medvirkende til det endelige opgør og opklaring. Kærlighedsforholdet slutter med, at Judith bliver hos sin mand men kører assistenten på sidelinjen. Sprogligt er romanen let at læse med megen dialog. Man mærker ikke dens alder nævneværdigt. Der er dog ikke samme antal kriminaltekniske udredninger som i nutidens krimier.

Dette er 3. udgave, 1. oplag.

Letlæst ældre kriminalroman, der vil egne sig til læsere af lettere litteratur. Et kærlighedsforhold mellem hovedperson og efterforsker sikrer det amourøse element.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gyde Neergaard

d. 18. dec. 2018

Debutanten Susan Isaacs har skrevet en kvindesagskrimi, hvor plottet, selv om det er udmærket, kommer i anden række. Hun har først og fremmest villet fortælle historien om en kvindes udviklingog om tilværelsen i en amerikansk velhaverforstad. Judith Singer keder sig i sit veludstyrede hjem med de to søde børn og den nydelige, men temmelig kedsommelige ægtemand. Den lokale Don Juan, entandlæge, bliver myrdet, og da mistanken en overgang falder på Judiths perfekte nabokone, tager hun affære. Hendes mand er meget irriteret over hendes legen detektiv, men det er den charmerendepolitimand, der leder undersøgelsen, bestemt ikke. Mordet bliver opklaret, men det er uafklaret, hvad der kommer ud af affæren mellem Judith og politimanden. Bogen er en gnistrende veloplagt ogvelskrevet sædeskildring og mere sexet end krimier flest. Susan Isaacs er en begavet og vittig skribent, og med mindelser om Lisa Alther, Updike og Erica Jong er den 312-sider lange roman uafbrudtunderholdende.


Politiken

d. 21. feb. 1979

af

af

Bettina Heltberg

d. 21. feb. 1979


Fyens stiftstidende

d. 16. jan. 1979

af

af

Linc

d. 16. jan. 1979


Aalborg stiftstidende

d. 14. dec. 1978

af

af

Valdemar Hein

d. 14. dec. 1978


Jyllands-posten

d. 20. dec. 1978

af

af

L

d. 20. dec. 1978