Koncerten

Titlen signalerer musik, men Koncerten, 2009 er ikke en klassisk musikfilm, snarere en usædvanlig hybrid mellem bastant farce om politisk undertrykkelse i det hedengangne Sovjetunionen og et tårevædet drama om oprejsning, forsoning og kunstens helende kraft. Den henvender sig bredt til et politisk orienteret publikum, musikelskere og i virkeligheden til alle, der sætter pris på en menneskelig historie.

Andrej Semjonovitj Filipov har været feteret dirigent på Bolsjojteatret, men blev fyret og ydmyget under en opførsel af Tjajkovskijs violinkoncert, fordi han nægtede at skille sig af med orkestrets jødiske medlemmer. Men pludselig får Andrej tredive år senere mulighed for oprejsning. Han snupper nemlig en fax, som inviterer Bolsjojorkestret til Paris, samler sine nu gamle og mere eller mindre fallerede musikere og tager af sted. For at opføre Tjajkovskijs violinkoncert i Théâtre du Châtelet! Den rumænskfødte instruktør Radu Mihaileanu er til store følelser, hvilket han også til fulde demonstrerede i det humanitære drama "Gå og bliv den du er", 2005 om etiopiske jøder i Israel.

Temaet om utilpassede og uønskede musikere i det kommunistiske system genkendes fra Jan Sveráks Kolya, 1996, mens dirigenter med problemer i Paris leder tanken hen på István Szabós "Mødet med Venus", 1991.

Der broderes ivrigt og højrøstet med deciderede farceoptrin på en ellers tragisk klangbund, men filmens Tjajkovskij-slutning er fantastisk og alene hele filmen værd, og den anbefales da også gerne.

Læs hele vurderingen