Pelle finder en ønskesten på stranden. Kan den mon få Teddy, Freddy, Johan og Niklas og Truntes hund, Bådsmand, hjem fra tågen på havet? Hyggelig og spændende billedbog om børnene fra Krageøen. Til oplæsning for 4-7-årige.
På Krageøen vågner Trunte en tidlig morgen og kan ikke finde sin hund, Bådsmand. Hun bliver rasende, da hun opdager, at Teddy, Freddy, Johan og Niklas har taget Bådsmand med ud at sejle uden at spørge om lov. Trunte bliver så gal, at hun går hjemmefra. Hun vil være husassistent og vaske op hos Søderman. Ude på havet begynder en tæt tåge at omringe børnene. Teddy, Freddy, Johan og Niklas kan intet se i tågen og har svært ved at finde hjem. Heldigvis har Pelle fundet en lille fin ønskesten på stranden. Måske kan den få Teddy, Freddy, Bådsmand og Truntes brødre hjem? Bogen er et uddrag fra "Vi på Krageøen" med illustrationer af Maria Nilsson Thore. I samme serie findes Krageøen - et lille dyr til Pelle.
Skøn og meget vellykket billedbog, der emmer af sommer, idyl og eventyr. De udtryksfulde og charmerende illustrationer formidler på fineste vis fortællingerne fra Krageøen og giver Astrid Lindgrens fortælling en moderne saltvandsindsprøjtning, der samtidig er meget tro mod originalen.
Elvira Fragolas En sødmefuld sommer i MumlebyMagnolia af Skagerrak og Magnolia af Skagerrak har lidt af den samme idylliske sommerstemning over sigElvira Fragolas En sødmefuld sommer i Mumleby og har lidt af den samme idylliske sommerstemning over sig.