Bøger / faglitteratur

Kreativ tænkning : "Lifelong kindergarten" som tilgang i skole og uddannelse


Beskrivelse


Forfatteren slår til lyd for at børnehavens rum for leg og kreativitet skal være model for undervisningen i skolen og resten af uddannelsessystemet med henblik på at ruste eleverne til at løse problemer på en kreativ måde i en usikker og foranderlig verden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2019

af

af

Christine Christensen

d. 4. juni 2019

For at mennesker kan trives i en verden i hastig forandring, er evnen til at tænke og handle kreativt vigtigere end nogensinde før. Denne bog henvender sig både til fagprofessionelle og forældre, der ønsker at understøtte børns kreative tænkning.

Forfatteren, der har arbejdet mere end 30 år på MITs Media Lab, udforsker synergien mellem kreativitet og ny teknologi, mellem leg og innovativ tænkning. Forfatteren har bl.a. skabt programmeringssystemet "Scratch", der understøtter børns nysgerrighed og skaberevne og som gør teknologien intuitiv og anvendelig for selv relativt små børn. Bogen er fortaler for at bringe børnenes legende tilgang ind i undervisningen og at skabe et miljø, der understøtter sparring, feedback og en problemløsnings-orienteret kultur. Børnenes omgivelser skal ligeledes inspirere til leg, designaktiviteter og opfindelser, der udvikler deres kreative evner. Bogen har forord af Kjeld Kirk Kristiansen.

En velskrevet og interessant fagbog om kreativ tænkning, der vil inspirere undervisere og pædagoger i arbejdet med børn og unge. En del af bogens eksempler og cases tager udgangspunkt i arbejdet med Scratch, men filosofien omkring leg og læring kan sagtens overføres til mange andre kreative projekter.

Læring med kroppen forrestLad hjernen styre i skolen og Lad hjernen styre i skolen er andre perspektiver på at arbejde med læring, leg og kreativitet i undervisningssammenhængLæring med kroppen forrest og er andre perspektiver på at arbejde med læring, leg og kreativitet i undervisningssammenhæng.