Detaljeret beskrivelse af krigen til søs under 1. verdenskrig. For læsere med videregående interesse for sømilitær historie.
Niels Holland, der er studielektor ved Institut for Militære Operationer, indleder sit værk med en beskrivelse af den sømilitære udvikling op til 1. verdenskrig og en karakteristik af de forskellige skibstyper: slagskibe som Pre-dreadnoughts, slagkrydsere, krydsere, destroyerne/torpedobåde og ubåde. Herefter beskrives kamphandlingerne på alle have mellem de forskellige krigsførende parter fra 1914-1918. Jyllandsslaget og Slaget ved Doggerbanke, handelskrigen med ubåde og briternes eksperimenter med søluftfartøjer og meget mere beskrives. Med forklarende fodnoter og liste over anvendt litteratur.
Bogen kommer godt omkring de mange forskellige slag, og læseren får en god indsigt i søkrigens generelle forløb. Forfatteren besidder tydeligvis en enorm viden om området, men de historisk interesserede læsere vil mangle kilde- og litteraturhenvisninger, mens almindelige læsere formentlig vil finde fremstillingen, som er uden illustrationer bortset fra enkelte kort, noget teksttung. Bogen sætter sig derfor lidt mellem to stole, men inddelingen af de forskellige slag efter år og område gør den velegnet til opslag.
Krigen på havetJyllandsslaget og første verdenskrig i Nordsøen er en letlæst beskrivelse af emnet, mens Jyllandsslaget og første verdenskrig i Nordsøen giver en mere koncentreret og indbydende skildring af 1. verdenskrigs største søslagKrigen på havet er en letlæst beskrivelse af emnet, mens giver en mere koncentreret og indbydende skildring af 1. verdenskrigs største søslag.