Fortsættelse af romanserien Klassen, Kollegiet, Kolonien. Vi hører mere om kredsen af klassekammerater - 'hysterigenerationen' er nu i 50erne og veletablerede. Krigen føres, overvejende medufine midler, mod alle de andre af Olau Rantzau, som er kulturminister i en samlingsregering som spænder fra venstre til højre, og den går ud på at udslette de andre via medierne efter at de erblevet sværtet til. Evald Lange gør dette som betaling for at komme hjem fra sit exil. Tiden er 'en lille fremtid', derfor med præcise kulisser, 1990. Olaus formål viser sig dog at væreidealistisk, og mærkeligt nok består klanen også efter freden - de får succes i modstanden. Bogen er lagt op som thriller, med kultur- og mediepolitisk motiv. Begyndelsen er lidt tung, menefterhånden får handlingen mere fart, og dialogerne bliver mere naturlige, men de er stadig præget af forfatterens budskab, lidt kunstige og meget filosofiske, og virker ret postulerede. Bogen kanikke med udbytte læses uafhængigt af detidligere titler. Folk, der har fulgt med i serien, vil sikkert gerne læse denne også, men derudover vil den næppe skaffe serien nye tilhængere.