Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Krigens skygger


Beskrivelse


17-årige Smilja er flygtning fra Bosnien og lever i et dansk asylcenter. Da hendes serbiske kæreste bliver overfaldet, må hun erkende, at borgerkrigens vold og had er fulgt med til Danmark.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 1997

af

af

Ulla Harne

d. 20. maj 1997

I 1996 udkom ungdomsromanen Smil Smilja, og her er så andet bind om den bosniske flygtning Smilja og hendes mor. De bor i et asylcenter på Fyn, mens Smiljas kæreste Marko, som er serber, befinder sig i en lejr i Nordjylland. En dag dukker Marko pludselig op, han bliver overfaldet af nogle bosniske flygtninge, som genkender ham fra krigen, og Smilja kæmper nu en hård kamp for, at han skal overleve og at de skyldige skal dømmes for overfaldet. Hermed isoleres hun fra de øvrige bosniere, og hendes tilværelse i Danmark bliver yderligere kompliceret. Det er en skildring af rædsler så voldsomme, at de er svære at fatte, men også en skildring af en stærk ung kvinde, som kæmper sin egen kamp for, at hadet ikke skal sætte sig så fast, at det ikke er til at leve med. Sproget er noget skematisk, og skildringen af personerne, ikke mindst danskerne, rummer nogle fæle klicheer. Men bogen lever som en spændende skildring af de forfærdelige begivenheder, som finder sted lige om hjørnet, og hvis ofre også danskere må forholde sig til. Der lægges muligvis op til endnu et bind om Smilja og hendes tilværelse. Kan læses fra ca. 14 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 1997

af

af

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 20. maj 1997

Bogen er en selvstændig opfølger af forfatterens tidligere bog Smil, Smilja 1996, som man bør læse først for at få hele forhistorien og ikke kun de nødvendige tilbageblik i denne. Efter flugten fra det muslimske Bosnien ender Smilja og hendes mor (faren og broren blev bestialsk henrettet i Bosnien) i et asylcenter i Danmark. Den mystiske serbiske soldat, Marko, som hjalp familien i Bosnien og blev Smiljas kæreste, kommer til et center et andet sted i Danmark. Han opsøger Smilja, genkendes og bankes til plukfisk af nogle muslimske bosniere. Smilja vil ikke opgive Marko og hun kæmper en stædig kamp for at bringe ham tilbage til livet. Gennem samtaler med veninden, Elka, med Hanne, der er ansat i centret og Smiljas tanker ved Markos sygeleje får vi et rimeligt nuanceret indblik i de forfærdelige tilstande under borgerkrigen i Bosnien og den lumpne racisme, de oplever i Danmark. Da "freden" kommer, får Smilja lejlighed til at besøge Bosnien og her får bogen en meget konsekvent og dramatisk slutning. Bogen er et velskrevet og til tider rystende dokument over den dybe tragedie en borgerkrig er. Den gru og det had, der følger af krigen forfølger og påvirker også dem, der når at flygte i tide. Sørgeligt aktuelt emne til fælleslæsning og selvlæsning i overbygningen.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 46 (1997)

af

af

Per Birkebæk

Årg. 114, nr. 46 (1997)