Bogen er en direkte fortsættelse af Krigsfangelazarettet i Tamanskajagaden, som udkom i 1973, lektørudtalelse 73 39 73. Den beskriver »Karl«s ophold i russiske fangelejre efter udskrivningenfra lazarettet, først i Ternopol, hvor han i bidende sibirisk kulde bl. a. blev sat til umenneskeligt hårdt jernbanearbejde; senere overflyttedes han til minelejrene i Donbas og ved Stalino. Herbestod den daglige tilværelse af hårdt arbejde i kulminerne uden særlige sikkerhedsforanstaltninger og uden hensyntagen til menneskeliv eller menneskesundhed. I november 1949 hjemsendtes »Karl«.Begge bøgerne er på overgangen mellem biografi og fiktion og bør huskes mere for deres indhold end for deres form. Den dansk-sprogede litteratur kender efterhånden de russiske fangelejre, men dennebog er speciel derved, at den belyser sydslesvigerens særlige problem: han føler sig egentlig dansk, men han gøres gang på gang af russerne medskyldig i alle de tyske overgreb, og han behandlesderefter. Bogen virkerærlig, den holder læserens interesse fangen, og den bør anskaffes på lige fod med det første bind.