Bøger / faglitteratur / opbyggelig litteratur

Kristi Efterfølgelse


Beskrivelse


Andagts- og opbyggelsesbog fra 1400-tallet af den flamske augustinermunk, der levede fra 1380-1471.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Rossen

d. 19. dec. 2018

Thomas a Kempis (1380-1471), augustinermunk i et kloster ved Zwolle i Holland, er kendt som forfatter til talrige historisk-opbyggelige skrifter, hvoriblandt Kristi efterfølgelse med dens 550 latinske udgaver og mere end 2500 oversættelser er det mest udbredte. På dansk udkom bogen 1880 i en uforkortet anonym oversættelse, hvis tredie udgave fra 1947 denne nyudgave er et fotografisk optryk af (Gammel retskrivning, men nipsudgaven er afløst af normalt format). - En stikprøvevis sammenligning med folkeudgaven i Sv. A. Beckers oversættelse (1937 og 1956) viser en del forskelle. Sprogbrugen i folkeudgaven er tillempet protestantisk teologi (eks.: munkeliv = stille og fromt liv, klostercelle = lønkammer) og i samme hensigt er foretaget enkelte udeladelser. Afsnitinddelingen er en smule ændret, og "originalen"s detaljerede indholdsfortegnelse er her udeladt. - En bedømmelse af bogen vil afhænge af læserens tro og livsholdning, men jeg vil mene, at denne klassiker overalt bør udskiftesmed "ny"-udgaven. Sproget virker for mig at se mere markant i denne. Bibi. med tredie udgave bør på grund af formatet også overveje udskiftning.