Bøger / faglitteratur / billedværker

Kristusalfabetet : strejftog i Jesu liv


Beskrivelse


28 historier om Jesus med hvert sit bogstavmaleri. For voksne læsere af kristen litteratur og forkyndelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2021

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 12. nov. 2021

28 historier om Jesus med hvert sit bogstavmaleri. For voksne læsere af kristen litteratur og forkyndelse.

Biskop og forfatter Henning Toft Bro og billedkunster og forfatter Esben Hanefeldt Kristensen har sammen skabt dette værk. Bogen består af 28 historier om Jesus med et tilhørende kunstværk ud fra bogstavrækken fra A til Å og den dertilhørende bibelhistorie. Opbygningen er delvis kronologisk, således at man følger kronologien i Jesu liv. Der er dog undtagelser, fx slutter bogen med Jesu fødsel under bogstavet "Å".

Smuk bog med meget fine illustrationer. Historierne emmer af forfatternes kærlighed til emnet og Jesus. Ideen om at bygge bogen op om alfabetet er flere steder fin, men af og til også lidt søgt - for hvorfor skal bogen egentligt være opbygget som et alfabet? Det studser man som læser over af og til, fx s. 39: "Q er et mageløst bogstav. Næsten ingen ord begynder med det. Men en god fortælling begyndte en dag...". Forfatterne gengiver primært historierne fra Det Nye Testamente, men gendigter også.

Denne smukke tegneserie fortæller også historien om Jesus: Menneskesønnen : en tegneserie om Jesus.