Guide til at forstå sammenhængen mellem krop og følelsesliv. Til læsere som ønsker indsigt i kroppens sprog.
Forfatterne Martin Bonde Mogensen og Mikael Kyneb er begge terapeuter og har udført over tusinder af behandlinger over flere år. Bogen tager udgangspunkt i terapiformen Body All Mind, også kaldet B:A:M, som fokuserer på kroppen som helhed. Terapiformen har fokus på såvel de fysiske som de psykiske spændinger, som hæmmer kroppens bevægelighed og velbefindende. Med overskrifter som "Kroppen er kompleks", "Lær din angst at kende", "Det fejler vi: danskernes 7 største lidelser", "Torsoen - følelsernes holdeplads", "Skuldrene - hvor du bærer din byrde", "Arme og hænder - måden du rækker ud på" m.fl., skriver Mogensen og Kyneb om, hvordan kropsterapi kan lære den enkelte at afkode kroppens sprog og forstå, hvordan man kan opnå et liv i større harmoni. I bogen er der tegninger med forslag til forskellige øvelser, tips og testspørgsmål.
En velskrevet bog som trin for trin giver indsigt i, hvor forbundne kroppen og følelserne i virkeligheden er. Forfatternes brug af egne personlige historier og interessante arbejdserfaringer fra terapeutiske behandlinger beriger bogens indhold og giver en forståelse for, hvor vigtigt det er at være opmærksom på selvets behov. Læseværdig bog om krop og psyke.
Af andre titler om kropsterapiens gevinster for kroppen er fx Lyt til kroppens stæreflokMit indre rum og Mit indre rumAf andre titler om kropsterapiens gevinster for kroppen er fx Lyt til kroppens stæreflok og .