Forfatteren er journalist og debattør og lesbisk. Og hun bruger det hele her i sin debutroman. Selvom den har en anden seksuel vinkel på verden, end de fleste i denne gruppe, så hører den så absolut hjemme i "chick-litt."-genren. Den er letlæst, med masser af humor og selvironi. Hovedpersonen er My, hun er nok et sted i 30'erne, freelancejournalist, skriver bla. for bladet Queer Express, og hendes økonomi har det ikke godt. My vil gerne finde den store kærlighed, eller vil hun? Vil hun ikke bare hellere have det sjovt og finde en at have sex med nogenlunde regelmæssigt? Hun og hendes 2 veninder har dannet "Krummeklubben"=de, der må nøjes med krummerne fra tosomhedens bord. My løber ind i adskillige problemer, når hun falder for en biseksuel pige, sådan en ægtemand er en hel del i vejen. Og da Krummeklubben og deres veninder går ud på kvindernes internationale kampdag sker der mange ting, vi får også en hel del konkrete detaljer om lesbisk liv, når pigerne mødes omkring et bordfuld flasker og glas. Men bare man ved det i formidlingssituationen, så skal det også understreges, at historien er både afvæbnende, charmerende og rørende.