Kuffert : digte

Som i debutbogen Under nattens søvn, 1999, har de korte titelløse digte i Ditte Steensballes nye samling også et svævende, drømmeagtigt præg. Drømmene har dog i de fleste tilfælde mere karakter af mareridt og henter stof og stemning i gråzonen af tab og smerte. Jeget er fanget mellem fortiden, "hvor vandringen tilbage er umulig" og en fremtid som synes tømt for iboende mening og sammenhæng. I en række tekster om barndom og erindring, både konkret og i et større eksistentielt perspektiv, tematiseres tabet af uskyld. I barndommens have var pigeonæblerne "lyd og smag i sene efterår". Senere går der hul på havens beskyttende hegn. Børnene løber ud, men "når de vil ind igen er hullet repareret/ og de kan stave til pigeon." Det er sorg- og erindringsarbejde det drejer sig om i disse fortættede og sprogligt kompakte digte, men også den pludselige oplevelse af forvandling og bevægelse: "vi er levende vi rejser og har hinanden/ vi har vore hænder at strække i vejret/ hæderlige kys og langstrakte dage/ der aldrig ender i sig selv/ men i en anden dag/ i morgen." Billedsproget i DS's digte er gennemarbejdet og homogent, men de savner undertiden den sansede præcision eller det overraskende brud der kunne bryde anstrøget af forudsigelighed.

Læs hele vurderingen