"Bag kunstnernavnet Angående Mig finder man aalborgensiske Laura Lilholt. Genremæssigt har vi et spændende gadekryds, som både er præget af hiphop og den bramfri attitude, som man kender fra punk - og nå ja, så er det hele skrevet med solide, relaterbare og dansksprogede sangtekster ... Lyden er nytænkende og spændende og har nogle vilde overgange, der virkelig tager de lune sensommertanker på en dejligt hæsblæsende flyvetur. Og hurra for det! Det er herligt med nogle danske artister fra kvindesiden, som ikke er bange for at skeje ud og smadre igennem".