Idéhistorikeren Lars Morell, der i 1996 skrev om Kirkebys murstensskulpturer og i 1997 skrev Per Kirkeby : samtaler med Lars Morell, har her sat sig for at skrive om forbindelsen mellem kunst og videnskab i Kirkebys værk. Han betragter Kirkeby som en polyhistor, hvis interesse for en række videnskabelige områder fra naturvidenskab til filosofi og teologi kan aflæses i hans kunst. Ud fra denne tese analyserer han et bredt udvalg af Kirkebys produktion indenfor alle de kunstformer, han har beskæftiget sig med fra 1950'erne frem til i dag. Bogen er bygget op efter et tematisk system med kapiteloverskrifter som "Epistemologisk", "Litterært-filosofisk", "Genetisk", og forud for påvisningen af Kirkebys brug af fx en dobbeltslangefigur kommer der en grundig forklaring på begreber som den dobbelte helix og DNA-molekylets struktur. Det kan blive lidt vidtløftigt, men det kan bestemt også give nogle spændende indsigter og være med til at åbne for en ny forståelse af Kirkebys kunst.