Ariel Dorfman er en anerkendt forfatter og professor i litteratur og latinamerikanske studier. Han har udgivet skønlitteratur, - lyrik, romaner og drama - og faglitteratur. Noget er oversat til dansk. Denne selvbiografi er en beskrivelse af hans livs store traumer, og bearbejdelsen af dem. Han har ligesom sine forældre og bedsteforældre måttet drage i eksil. Han er splittet mellem to sprog, - engelsk og spansk, og to kulturer - nordamerikansk og latinamerikansk. Ikke mindst er det et problem for ham, at han den 11. september 1973 ikke var på sit arbejde i præsidentpaladset, og derfor overlevede angrebet på Allende. Han diskuterer med sig selv, om han kunne eller skulle have handlet anderledes, om det at han flygtede til USA var at forråde ideen om et demokratisk Chile. Bogen giver med sine forskellige problemstillinger en god og levende indføring i det 20. århundredes historie, især om de sidste 25 år. Men bogen handler samtidig om menneskelighed. Nogle mener, at verden er en helt anden efter den 11. september 2001, og at hvad der skete før den dato kan være lige meget. Men verden har før oplevet "en 11. september"; ADs historie viser det. Den giver samtidig en god indsigt i hvad storpolitik er, og hvorfor nogle kan finde på at reagere mod denne.