I 80'erne hed det, at livet var for kort til kvindehåndbold, men siden da er der på det nærmeste sket en revolution inden for synet på kvinder og sport. Alice Riis Bach har selv spillet håndbold på eliteplan, hun har taget en uddannelse inden for faget idræt, og formålet med hendes første bog, er at lægge op til en kvalificeret debat om sportens betydning for kønsrollemønstrene og socialiseringen. Hun tager fat på de mange myter, der eksisterer om kvinder og idræt: kvinder kan ikke lide at konkurrere, kvinder tilhører det svage køn, det er først for nylig blevet accepteret, at kvinder åbenlyst vedkender sig, at de har ambitioner. Der er en kort gennemgang af "adgangen til startblokkene", fra 1814, hvor gymnastik bliver indført som fag for både piger og drenge og frem til 1984, hvor det første egentlige kvindeløb bliver gennemført. Som eksempel på, hvordan sporten gør piger til kvinder, har forfatteren interviewet 5 danskere, som alle har trænet målrettet for at blive blandt de bedste. En bunke andre emner behandles her, bl.a. tvangsmotionering, spisevægring og mediernes fokusering på sportskvinderne som sexobjekter. Jeg tror, bogen mest henvender sig til dem, der beskæftiger sig med idrætsforskning på et eller andet niveau, eller til dem, der interesserer sig for udviklingen af kønsrollemønstrene.