Udover at henvende sig til læsere med interesse for kristen indsats i u-lande, er der også godt stof om almindelige afrikaneres - og missionærers - hverdag i Uganda.
Katie Davies rejste i 2007 som 18-årig til Uganda for at yde humanitær hjælp til forældreløse børn i området. Det var for en periode på 1 år; men hendes store kristne engagement og hendes glæde ved mødet med menneskene på stedet gjorde, at hun blev i området og har viet sit liv til humanitær indsats. Sammen med Beth Clark har hun skrevet bogen, der fortæller om hendes møde med Afrika og hendes dagligdag i Uganda. Her har hun foreløbig adopteret 13 hjemløse børn og grundlagt den humanitære organisation, Amazima, til hjælp for andre børn. K.D. ved, at hun ikke kan redde hele Uganda fra elendighed (som at "tømme oceanet med en øjenpipette"). Men hvert eneste barn, hun kan hjælpe, tæller for hende, og det er hendes drivkraft. Vi hører om mødet med sygdomme som fx HIV, med naturen og det afrikanske landskab og først og fremmest med afrikaneren. Vi hører også om vanskelighederne med at skaffe penge til projektet, noget der sender K.D. en tur tilbage til USA, mens børnene må klare sig så længe. Der er fotos og uddrag af K.D.'s blog som illustration til teksten.
En dansk vinkel på humanitær indsat i et afrikansk land finder vi i Gretelise Holms Kærligheden, kampen og kloden omend ikke ud fra en kristen overbevisning.
Det er en missionshistorie, der er rigeligt lang. Men man bliver optaget af K.D. og børnenes skæbner.