Bøger / faglitteratur / kogebøger

Lækker mad uden kulhydrater : en slankebog


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2003

af

af

Birgit Sloth

d. 5. maj 2003

Tidligere har slankekure mest været kilojoulefattige eller fedtfattige. Den kulhydratfattige er en tredje variant, som blev lanceret i 1970'erne med "Jakobsens slankekur", og som ifølge forfatteren anvendes i stigende omfang i USA. Inger Hvidtfeldt, der redigerer en helsebrevkasse, fortæller om overvægt og kurens principper. Hovedreglen er, at man kun må spise 40 gram kulhydrat om dagen. Der er en gennemgang af BMI med en vægttabel og et skema over madvarers kulhydratindhold. Kuren består af opskrifter til 14 dage og tillægsretter, således at kuren kan udstrækkes til 28 dage. Kokken Benny Pedersen står for opskrifterne. Ingredienserne er kød, fisk, skaldyr, æg, ost, mælkeprodukter samt lidt grønsager. Kuren er et brud med de gældende ernæringsråd om at spise masser af frugt og grønt samt at spare på fedtet. I denne kur må maden gerne være fedtholdig. De fedtholdige råvarer og de mange æg der indgår, skulle ikke være noget problem, da kuren angives at være kolesterolregulerende. Der er ikke mange andre bøger om kuren, kun Kulhydratkuren, 2000 samt den norske "bibel" Dr. Atkins' nye slankerevolusjon, 2001. Bogen henviser til et par amerikanske hjemmesider.