Bøger / faglitteratur

Læring i konkurrencestaten : kapløb eller bæredygtighed


Beskrivelse


Engang blev det betragtet som et af verdens bedste. I dag er der store problemer i det danske skole- og uddannelsessystem. I folkeskolen er stadig flere elever afhængige af særlige foranstaltninger, samtidig med at mange elever med gode forudsætninger kommer i privatskoler. I ungdomsuddannelserne er der et alt for stort frafald, mange kommer igennem med ringe resultater, og erhvervsuddannelserne undergraves af den evige mangel på praktikpladser. I tilgift skader konflikterne mellem statsmagten og lærerne arbejdsmiljøet på skolerne. I denne bog fremfører en række førende danske uddannelsesforskere og to udenlandske eksperter deres analyser af disse forhold.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2014

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 12. mar. 2014

Både diskussionen om den danske folkeskole, elevernes trivsel og det herskende økonomisk-politiske system, New Public Management, føres i mange fora. Bogen er et fyldigt og vægtigt bidrag i den debat, henvendt til læsere med faglig og politisk interesse for emnet.

8 eksperter fra ind- og udland bidrager sammen med bogens redaktør til debatten om folkeskolen, samfundsøkonomisk styring og livsvilkår for børn, unge og voksne. Den fælles præmis er, at det konkurrencestyrede samfund med kontrolkrav og resultatmåling savner hensynet til identitetsudvikling og udvikler bl.a. stress. Bogen er opdelt i 4 hovedafsnit, opsat i tætskrevet layout og skrevet i faglig sprogstil. Nogle afsnit afsluttes med meget fyldig litteraturliste.

Forfatterteamet rummer bl.a. kendte navne som Thomas Ziehe og Steen Hildebrandt. Sidstnævntes bog Børnene er det vigtigste, 2012 kan nævnes som beslægtet, lige som Videnskabsteori og menneskesyn i uddannelsessystemet : om alternativer til styring og kontrol, også fra 2012. Et temanummer af tidsskriftet "KVAN": "Enhedsskolen", 2012:93, bevæger sig i samme emnekreds og synsvinkel som den foreliggende bog.

Aktuel debatbog om den danske folkeskoles forandring. Bidragyderne er kendte eksperter, der bekymrer sig for konkurrencestatens vægtning af økonomi og krav om kontrol, topstyring, kvalitets- og resultatmålinger og de følger, det har for individ og identitet. Målgruppen er alle med interesse for skolepolitik og det moderne menneskes vilkår.


Sygeplejersken

Årg. 114, nr. 9 (2014)

af

af

Kirsten Dalby

Årg. 114, nr. 9 (2014)