Bøger / faglitteratur

Læseudvikling og danskundervisning : en beskrivelse af et praktisk forsøg med at sammenknytte læseprøveresultater med begynderundervisningen i dansk


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 18. dec. 2018

Skaber den moderne pædagogik tabere? Falder de svage elever allerede igennem i 1. klasse i faget dansk, fordi de blev »glemt« under den bløde start - eller druknede de i det pæd. supermarked,fordi de ikke kunne forvalte (eller fik hjælp til) de mange tilbud om aktiviteter og indlæring. Flere og andre lignende spørgsmål rejses i denne rapport fra Lyngby-Tårbæk, hvor læseprøver fra 1970og frem viser, at den oprindelige klokkeformede fordeling gennem de første 5 skoleår har fået nogle tryk, så kurven er blevet trepuklet (med bl. a. mange svage læsere). Hvad gjorde man galt? Vardet pædagogikken? Var det timetallet, der svigtede? Fungerede skole-hjem samarbejdet i en ny situation? Resultaterne kom ud til lærerne - til skolekommissionen, og det gav: støttelærerordning i 1.klasse + øget timetal i 2., 3. og 4. klasse. Nye undersøgelser... bedre prøveresultater. Øget kursusvirksomhed for lærerne kom ind som noget selvfølgeligt. Den kommunale forståelse gav bonus. 55sider med viden ogindsigt - let at gå til - et spændende indlæg i tider, hvor skolen klantes for sin mangelfuldhed. Oplagt anskaffelse til læseplansudvalg (håber de møder samme forståelse),lærerbiblioteket + dine kolleger, som skal i gang med 1. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jørgen Lund (skole)

d. 19. dec. 2018

Pædagogisk forskningsrapport nr. 5 i Læsepædagogens gule serie er en beskrivelse af et praktisk forsøg foretaget i Lyngby-Tårbæk med at sammenknytte læseprøveresultater med begynderundervisning i dansk. Beskrivelsen rummer overvejelser over begrebet læsning, en redegørelse for læseundersøgelserne i Lyngby-Tårbæk i 1972-73 og beskrivelse af læseundervisning i relation til prøveresultaterne. Hæftet påpeger, at målt med normerne fra 1950 er der et tydeligt fald i standpunkt m.h.t. højtlæsning og retskrivning, og børn er længere om at lære at læse i dag. Antallet af dårlige læsere er øget, hvilket dog også er tilfældet for dygtige læsere. Forfatterne foregiver ikke at have nogen løsning på problemerne. Deres hensigt er blot det væsentlige at videregive fakta.