Med titlen broderet på en baggrund af noget blondemellemværk udstråler disse prosadigte et feminint univers. Men lyriklæsere vil finde kontrasterende tekster om mennesker, der befinder sig i en klemt situation - lidt ved siden af sig selv.
I 42 tekststykker eller prosadigte fortælles om forskellige yngre mennesker (flest kvinder), der ikke umiddelbart har noget til fælles, netop dér hvor de befinder sig i deres hverdagsliv. Men rigtig lykkelige er de ikke, selv om de gør sig umage; de befinder sig på kanten af noget andet: en følelsesmæssig krise, en tabt drøm, en grundliggende utilfredshed eller en form for marginalisering. De gennemgående sproglige figurer er bogstavrim, en opremsende form samt "og" som begyndelsesord og bindeled ved alle ledsætninger. Digtenes historier fortælles med både desperat humor og kærlighed - uden et eneste punktum. Den debuterende forfatter (f. 1975) læser dansk på KUA.
Indholdsmæssigt ligger digtene i spændet mellem Jan Sonnergaard og Kirsten Hammann. Mange af disse personer kunne godt bo i Københavns Nordvest som i Radiator, og i kvindegalleriet kunne vi godt finde en Vera Winkelvir.
Prosalyrik er ikke den største udlånsvare på biblioteket, men egentlig er hele dette portrætgalleri et bæredygtigt ekstrakt af, hvordan livet kan forme sig for yngre mennesker her og nu. Tilsat lidt skæv humor. Prøv også at huske på forfatteren til de gymnasieelever, der fx skal bruge et par socialrealistiske tekster ud over Sonnergaard.