Til læsere af erindringer fra og bøger om socialt arbejde blandt narkomaner, prostituerede og skæve eksistenser.
Rud Ellegaards oplevelser gennem tre årtier som politimand på Vesterbro blandt psykisk syge, prostituerede, alfonser og misbrugere, som han har fortalt dem til journalisten Preben Lund. Oplevelserne er et studie i menneskelig elendighed og triste skæbner, men har åbenlyst også været givende i form af medvirken til små fremskridt, glimt af håb og Ellegaards overbevisning om at have gjort en forskel. Ellegaard har fingeren på pulsen og efterlyser overbevisende mere socialt arbejde direkte på gadeplan. Stærkest står skildringen, hvor den er koncentreret om enkeltskæbner og redegørelsen for politiets - sikkert for mange ukendte - sociale rolle som mægler og lynafleder for de værste konsekvenser af håbløsheden og de eskalerende aggressioner. Her får læseren en spændende indsigt i den vifte af redskaber, humor og særlige kommunikation, der kræves for at takle dette særlige politiarbejde. Svagere står den tit unødigt gentagne velmenende formidling af egne holdninger i en ofte lidt trættende ydmyg form. Men Ellegaards hovedpointe - tilgang via respekt ud fra budskabet, at alle selv de, der regnes for udskud, har krav på en ordentlig behandling fra politiets side - formidles indlevet og stærkt.
Ikke tilsvarende erindringer om politiarbejdets sociale vinkel.
En letlæst indsigtsgivende bog om en politimands oplevelser i arbejdet i det belastede klientel på Vesterbros skyggeside.